Behandlingen


Om hypnose

Trancetilstanden er en dejlig behagelig tilstand, som minder lidt om den tilstand man er i lige inden man vågner, man er halvt i drømmeland men man er godt klar over at man skal til at stå op.
Der er mange myter om hypnose, som desværre stammer fra sceneshow og show i fjernsynet. Vi der arbejder med hypnose indenfor sundhedsvæsnet tager skarpt afstand fra denne form for hypnose.
Hypnose er en hjælp til selvhjælp, hvor du bliver guided gennem en dejlig afslapning for derefter at arbejde med dit problem. Du har altid kontrol med hvad der foregår og vil altid være fuldt til stede.
Du kan til enhver tid selv afbryde hypnosen.
Du får bedst effekt af hypnosen ved at træne selvhypnose dagligt.

Hvordan virker hypnose?

Alt hvad vi lærer gennem livet bliver lagret som programmer i hjernen. F.eks det at cykle - er noget som du har lært for længe siden,i begyndelsen var det svært, men så lærte du at holde balancen.
Nu cykler du let uden at tænke over hvordan du gør. Alle dine sanser og muskler følger automatisk dit indlærte cykelprogram med den sindrige koordination af balance og muskelaktivitet.
Det er et hensigtsmæssigt program som altid hjælper dig.
I hypnose har man adgang til at arbejde med og påvirke de ubevidste mønstre i vores måde at være på.
Hypnose har ingen kendte bivirkninger.

Hypnose til smertelindring

Din hjerne er fantastisk, men nogle gange narrer den dig!
På samme måde som cykelprogrammet kan hjernen desværre også lave et smerte program for et bestemt område i kroppen.
Det er velkendt, at man kan have kan have fantomsmerter- ondt i en arm, som er blevet amputeret - akkurat som om armen stadig var der.
Med hypnose kan man lære at lave om på programmerne.
Med hypnose kan man også lære at skabe sin egen bedøvelse

Hypnose til at give slip på problemer og uønskede tilstande

På samme måde som cykelprogrammet, kan du også have indlært et uhensigtsmæssigt program.
Har du engang har en ubehagelig oplevelse i en bestemt situation vil du automatisk blive bekymret og bange bare du tænker på,
eller nærmer dig en situation, som ligner den du blev bange i første gang. Dine angstreaktioner kører helt af sig selv uden, at du kan påvirke dem med viljen.
Med hypnose kan du omprogrammere dine tanker og din måde at reagere på, så dine reaktioner bliver mere hensigtsmæssige.