Om at have smerter


For det første - du er ikke alene om det - ca 20 % af den europæiske voksenbefolkning lider af kroniske smerter i mere eller mindre grad.
At have kroniske smerter kan påvirke din livskvalitet i større eller mindre grad. Det kan have betydning for din søvn, dit arbejde, din energi
til at deltage i familielivet, pleje venskaber, dyrke dine hobbies, eller få motion.
Det kan være at du føler dig helt anderledes end den person du var engang.
Det kan være du føler dig fanget i hjælpeløshed og håbløshed og er blevet deprimeret af altid at have ondt.
Man bruger rigtigt meget energi på at udholde smerten.

Ved mange smertetilstande findes der ikke en behandling eller medicin som giver fuldstændig helbredelse, eller bare får smerterne til at forsvinde.
Ofte er der bivirkninger ved smertelindrende medicin.